Din hjerne fungerer som en computer!
Din hjerne fungerer som en computer. Harddisken har en vis kapacitet. Hvis du konstant tilføjer ny information til din hjerne vil computerens processor arbejde langsommere og langsommere. Når du hele tiden tilføjer ny stimuli og information til din hjerne fra sociale medier og hele tiden fodrer den med nyheder fra internet, aviser og blade vil din hjerne ikke kunne arbejde optimalt.
Din hjerne har brug for pauser til at bearbejde den information, som kommer ind i løbet af en dag; ny information, stimuli, møder med mennesker og konflikter på arbejdspladsen eller i skolen etc. Den har brug for pauser til at bearbejde information, følelser og tanker.
Hvis den ikke får de nødvendige pauser vil den arbejde langsommere og langsommere. Hukommelsen vil blive forringet. Fokus, koncentration og nærvær vil svækkes.
Hvis du er barn eller ung og går i skole eller er under uddannelse vil du få sværere ved at indlære og tage ny information ind. Hvis der oven i købet er konflikter i din familie, som du har brug for at bearbejde vil du få sværere og sværere ved at koncentrere dig og fokusere på indlæringen.
Samfundet og din læge vil måske give dig en diagnose som ADD eller ADHD og fortælle dig, at der er noget galt med dig. Du får måske oven i købet medicin.
Men i virkeligheden har din hjerne måske bare brug for pauser og måske har du og din familie brug for terapi for at mindske konflikt-niveauet i familien.
Hvis du er voksen vil den løbende strøm af information og stimuli fra arbejde, familie, nyheder og sociale medier få din hjerne på over-arbejde. Hjernen forsøger at følge med i håndteringen og bearbejdelsen af info og stimuli, men den har svært ved at følge med. Den begynder at arbejde langsommere. Dit fokus, din koncentration og hukommelse forringes og du begynder at føle dig stresset og overbebyrdet.
Din hjerne har brug for pauser!
Sørg for at skabe pauser i løbet af din dag. Pauser hvor din hjerne ikke fodres med stimuli fra musik, radio, tv, telefon, computer etc. Mærk stilheden.
Hvis du ønsker det kan du oven i købet sætte dig ned og meditere 10 minutter om dagen – i komplet stilhed med lukkede øjne.
Når din hjerne får de tiltrængte pauser kan den bearbejde den stimuli, information og følelser som har hobet sig op. Der bliver ryddet op i hjernen og den begynder at arbejde hurtigere igen. Fokus, koncentration, nærvær og hukommelse øges. Dit stress-niveau sænkes. Din hjernes kognitive funktioner og din intelligens øges. Du bliver mere fattet og din formuleringsevne og dit overblik øges.
Derfor; husk pauserne i din hverdag!